Profilgymnasiet

 

Duborg-Skolens overbygning er et gymnasium med profiler lige som det slesvig-holstenske gymnasium, beskrevet med regler og bestemmelser i Landesverordnung über die Gestaltung der Oberstufe und der Abiturprüfung in den Gymnasien und Gemeinschaftsschulen (OAPVO). Profilgymnasiet er for de unge, der gerne vil have en studentereksamen. Men der kan også være mange andre grunde til at man vælger gymnasiet.

Profilgymnasiet fører til en eksamen efter reglerne i OAPVO. Efter de tre år ender det med en eksamen.

Men ud over regler, bestemmelser og eksamen, så er der også en hverdag, som er betinget af stedets helt specielle rammer. Inden for det danske skolesystem har Duborg-Skolen derfor udviklet sin egen version af, hvad det vil sige at gå i gymnasiet i Sydslesvig.

Hvis der er elever, der enten er danske statsborgere eller har en forælder, der arbejder i Danmark, kan de få økonomisk støtte (Statens Uddannelsesstøtte – SU) fra Danmark, når de fylder 18. Tilsvarende er der muligheder for at ansøge om støtte (BAFÖG) fra den tyske uddannelsesstøtte. Derudover kan familier, der er modtagere af sociale ydelser, hos dem, der yder disse ydelser, søge om ekstratilskud til uddannelsesformål jævnfør den såkaldte Bildungspaket (deutschsprachige Ausgabe).

Nedenfor finder du en uddybning af denne indlednings ret korte præsentation af profilgymnasiet.

At gå i gymnasiet

At gå i gymnasiet er formelt set noget, man selv frit vælger. Det kan være et ønske, som er drevet af at lære noget mere. Men beslutningen om at gå i gymnasiet er også ofte resultatet af en masse hensyn, som den unge tager til alt muligt andet end lige gymnasiet: Det kan være forventninger i familien eller blandt venner og kammerater, det kan være angst for at blive udkonkurreret i et samfund, hvor det forventes, at stadig flere skal tage en stadig højere uddannelse for at kunne klare sig, det kan være konkrete fremtidsdrømme om et lykkeligt liv, der forudsætter en studentereksamen, det kan være et diffust håb om med en gymnasietid at udsætte beslutningen om, hvad man skal vælge at leve af som selvstændig voksen. Der er intet mærkeligt ved denne mangfoldighed af motiver eller ved den usikkerhed, som mange føler over for fremtiden. Tre år i gymnasiet kan i mange tilfælde hjælpe til med at skabe øget afklaring hos den unge om, hvad vedkommende helst vil og brænder for.

Profilgymnasiets dagligdag

Der er i skoleåret 2012-2013 på Duborg-Skolen 344 elever i profilgymnasiet. Skoledagen er mellem 7.50-14.55, men alle oplever en eller flere gange om ugen, at skoledagen er lidt kortere. Fredag slutter alle efter 6. time kl. 13.15. Undervisningen foregår i langt de fleste tilfælde i dobbelttimer (90 minutter pr. dobbelttime). I løbet af dobbelttimen er der normalt en lille pause. Egentlige frikvarterer på 10 minutter er der mellem hver dobbelttime og midt på dagen er der en stor pause på 30 minutter, hvor eleverne normalt samles i fællesarealet og enten nyder den medbragte madpakke eller forsyner sig med mad- og drikkevarer fra skolens kantine. 

Hvad er profiler?

Betegnelsen profilgymnasiet henviser til, at man som elev skal vælge mellem en række fagretninger (profiler). Det særlige ved de enkelte profiler er, at de har et profilfag, som man i det første år har i 3 timer og i de næste to år i 4 timer. Mulige profilfag på Duborg-Skolen er engelsk, historie, idræt, fysik og musik. Nogle år har vi også haft samfundsfag som profilfag, hvis der var tilstrækkeligt med elever, der ønskede det. 

Profilfagene skal dels tage sig af undervisningen i faget, men derudover samarbejder de på de enkelte profiler med to profilstøttende fag. Dette tværfaglige samarbejde er med til at give den enkelte profil en særlig toning. Således vil man kunne finde profilfaget fysik i samarbejde med biologi og kemi og profilfaget samfundsfag i samarbejde med historie og geografi.

På alle profiler undervises der i de samme tre kernefag: dansk, matematik og tysk. Dansk har 4 timer alle tre år, matematik og tysk har 3 timer i det første år og 4 timer i 2. og 3. år. En samlet oversigt over, hvor mange timer de enkelte fag har i de enkelte profiler, ses her.

De afsluttende prøver

Profilgymnasiet varer tre år og fører til studentereksamen. Det er en eksamen, der gennemføres efter regler for Abitur i Slesvig-Holsten og som i Tyskland og Danmark anerkendes på lige fod med henholdsvis det tyske Abitur og den danske studentereksamen.

Studentereksamen i de 4 eller 5 fag, man skal op i, finder sted for alle fags vedkommende ved afslutningen af det 3. år i gymnasiet. Man vælger mindst to af de tre kernefag som skriftlige eksamensfag. Derudover skal man også til skriftlig eksamen i sit profilfag. Ud over disse tre skriftlige eksaminer er der mindst én mundtlig eksamen. Man kan også komme til at gå op mundtligt i et 5. fag. Det kan være frivilligt. Det kan også være nødvendigt, hvis de andre fag, man går op i, ikke opfylder kravet om, at der blandt eksamensfagene skal være et humanistisk, et naturvidenskabeligt og et samfundsvidenskabeligt fag.