SKOLEHISTORISK SAMLING

Duborg-Skolens historie er på enestående vis blevet portrætteret af en gruppe tidligere og nuværende kolleger, der gennem myreflittigt research og mange timers historisk puslespil har opbygget en samling af skolehistoriske effekter, der fortæller om både hverdage og mærkedage i skolens lange historie.

Her, helt oppe under taget, finder man afstemningsplakater fra 1920, forladegeværer med påsatte bajonetter fra 1800-tallet, indmurede breve fra tiden efter første verdenskrig og et hav af finurlige genstande, der indrammer vores nutidige forståelse af Duborg-Skolen som et dansk gymnasium i dag og gennem tiderne.

Se skolehistorisk samlings hjemmeside her!