Vi finder os ikke i regnvejr

Høj moral til softballkamp

24.06.2019 20:33 | Kategori: Nyheder

Der var ikke et øje tørt, da 11. og 12. årg. fredag, d. 21/6 tørnede sammen i et bråvallaslag af en sportskamp. For den sags skyld var der heller ikke nogen som helst andre steder på kroppen, der ikke var våde, for himmel og jord stod i et det meste af arrangementet. Det tog dog ikke modet fra de konkurrerende hold, som alle syntes lige optaget af at vinde 1.-pladsen samt håneretten over de andre sjaskvåde spillere, og der blev gået til stålet på banen, mens sympatisørerne fyrede op under deres hold fra sidelinjen og skabte en herlig stemning på DGF-pladsen.