Til VM i hygge og sammenhold

11. årgang på hyttetur

16.09.2018 20:19 | Kategori: Nyheder

At gå i skole er meget mere end at få papir på de faglige mål, man opfylder. Det er også glæden ved fordybelse, nysgerrighed og følelsen af at være en bærende del af et fællesskab, der fremstår som forudsætning for alt andet. Det er det fællesskab, som vores nye 11. årgang nu er ved at vokse ind i, og for at hjælpe dem godt på vej bliver alle sendt på en todages hyttetur i skønne Tydal, hvor de gennem masser af aktiviteter inde og ude bliver klogere på sig selv og skaber det sammenhold, der skal til for at få det bedste ud af deres gymnasietid.