Skribenter i gyden

Kendte forfattere gæster Duborg-Skolen

14.03.2017 20:42 | Kategori: Nyheder

I forbindelse med Læsefestivalen 2017, arrangeret af Skoleforeningen i samarbejde med Dansk Centralbibliotek, SSF og Zejt-ung, lykkedes det at få to af Danmarks mest populære ungdomsforfattere til at lægge et smut forbi Duborg-Skolens fællesskoleafdeling. Vores to børnereportere Mieke (F8a) og Kim Mia (F9b) var på pletten og beretter her fra de to besøg:

Fredag, den 10/03-17 var den danske forfatter Kenneth Bøgh Andersen på besøg hos F7 og F8. Han havde næsten alle sine egne bøger med. Mens han fortalte om sine bøger, kunne man se på dem. Han fortalte om sine bøger, sin hverdag, og hvordan han blev forfatter. Han fortalte, at han var uddannet lærer, hvor han så begyndte med at fortælle og skrive historier. Da han så var færdig med sin første bog og havde indsendt den til forlaget, kom med det samme et: Nej, tak! Kenneth prøvede igen og igen, indtil han havde skrevet Slaget i Caïssa, det var så hans første bog, og efter bog nummer et kom med det samme Slaget i Caïssa 2 og 3.

Efter han var færdig med at fortælle om sit liv som forfatter, begyndte han at læse noget op af sine bøger som hed: Djævelens Lærling, Tempus fugit og Julemandens død. Da han var færdig med det, kunne man stille nogle spørgsmål, hvis man havde nogen.

Kenneth Bøgh Andersen har skrevet en masse af bøger som har vundet mange priser. De mest kendte bøger er vist nok Antboy og Djævelens lærling som bl.a. også blev oversæt til tysk, svensk, norsk og islandsk. Alle bøger lyder meget spændende, og hvis man gerne læser fantasy og gysere, er Kenneth Bøgh Andersen den rigtige forfatter til dig.

Mieke F8A


Mandag, d. 13. marts var forfatteren Jesper Wung-Sung på vores skole og holdt foredrag. Han fortalte om sine noveller og romaner og læste noget op. Han fortalte om baggrundene til sine bøger, hvorfor han skriver flere ungdomsbøger end bøger til voksne, og forklarede, hvorfor han begyndte at skrive, og hvor gammel han var.

Jesper var meget åben over for os, han smilede meget. Det var meget spændende at høre på hans historier. Til sidst kunne vi stille spørgsmål, og han svarede på alt, vi spurgte om.

Kim Mia F9B