Politik på tæt hold

Paneldebat med EU-kandidater

24.04.2019 22:45 | Kategori: Nyheder

Søndag, den 26/5 er der valg til EU-parlamentet, og i den forbindelse havde en række unge kandidater den 23/4 sat Duborg-Skolens elever stævne for at diskutere emner som velfærd, klima, migration og meget andet, som optager den politiske dagsorden i disse år. Der var godt gang i debatten, som efterfulgtes af gruppediskussioner, i hvilke eleverne kunne møde kandidaterne og diskutere konkrete spørgsmål på helt tæt hold. Både før og efter debatterne blev der afholdt prøvevalg, og selvom samtalerne flyttede enkelte stemmer, endte Rasmus Andresen fra Die Grünen som den store topscorer med over 50% af stemmerne i begge valgrunder.