På sporet af forfædrene

12b + e på ekskursion til Århus

13.05.2018 16:02 | Kategori: Nyheder

Torsdag, den 19. april var en dag, som 12b og e havde set frem til i længere tid, for der havde deres friske biologilærer Ida Deichmann lovet dem en spændende tur til Århus-kanten.

Turen bestod af to besøg, først på naturhistorisk museum, hvor eleverne inddelte udstoppede dyr i dyregrupper og snakkede om dyrs forskellige tilpasninger til deres miljø sammen med museets formidler. Hvorfor har den blåfodede sule blå fødder, og hvorfor mon at pingvinen har en lys underside, men en mørk overside? Hvorfor betegner man flagermusen som et pattedyr, når den har vinger som en fugl?

Jordens biodiversitet blev derefter oplevet på egen krop i "Den globale baghave - en udstilling om biologisk mangfoldighed". Her var alverdens dyr fra gulv til loft, alt fra farvestrålende biller til et hvalskelet og alger, alle med hver deres historie. Vi hørte om dagsommerfuglenes tilbagegang i Danmark og den uddøde dronte som ikke kunne flyve, der var også historier om "Ulvens tilbagekomst til Danmark" og andre store pattedyr. Den sidste udstilling var AnimaliA, som var et mørkt rum med historier om overlevelse fra A til Z. Nærmere bestemt handlede udstillingen om dyrs overlevelse som individer og som art. Her var der tydelige modsætninger, sat på spidsen - vil du fx have palmeolie eller orangutanger? Udstillingen satte gang i gode diskussioner. Sidst, men ikke mindst blev der tid til at observere eller holde dyr med rudimentære bagben - kvælerslanger! Man ser to klo-agtige vedhæng omkring kønsåbningen, som tyder på at slagerne engang havde en fælles stamfar med fx firben. De fleste nulevende slanger har dem ikke, men kongepytonen har. Hvad bruger den dem til? Nogle nød frokosten i museumshaven, mens andre for sjov kastede sig ud i museets skattejagt.

På Moesgaard Museum mødte vi Anders der efter en navnerunde kunne huske alle vores navne. Han lærte os tegning, ja, du hørte rigtigt! Alle kunne være med, for et tegnegrafitstykke, udholdt i strakt arm, var den perfekte lineal, og tegningen skulle først være simpel - en overkrop (torso) var en trekant og et hoved en cirkel - det handler om proportioner! Med tegnegrafit og tegneunderlag angav han klare opgaver i iagttagelsestegning på "evolutionstrappen". Der blev lavet naturvidenskabelige sammenligninger af fx forskellen på mavens størrelse på Lucy og de nyere fund af fortidsmennesker som fx homo erectus. En større mave kan fx tyde på at Lucy spiste mad, der var mere "rå" og derfor krævede mere fordøjelse. Hun havde også større kæber og mere pels. Sandsynligvis udviklede homo sapiens lange ben for at blive en bedre langdistanceløber. Med mindre pels er du også bedre til at svede! Og hvorfor har du udviklet så stor en storetå? Neanderthalerne var robuste og stærke, og så var Kolbjergkvinden i virkeligheden en mand! Egentlig var en evolutionstrappe ret misvisende, det burde jo have været en evolutionsbusk! Efter denne omgang evolutionstegning var der stadig lidt tid til at kigge rundt i det store museum og gå gyngende i Grauballemandens mose eller med 3D-briller leve sig ind i historien. Der var også dansende mexikanske skeletter i en særudstilling om døden. Dagen var så mættet af indtryk, at nogle simpelthen fik brug for en pause i solen for at nyde en is på museets tagterrasse - der var noget for enhver smag!