Melodisk kamp fra hus til hus

MGP 2019 på Duborg-Skolen

31.01.2019 21:02 | Kategori: Nyheder

I efterhånden en del år har Duborg-Skolen afholdt sin årlige MGP-konkurrence, i hvilken musikhold fra forskellige årgange dyster mod hinanden om guldet og publikummets gunst. I år lå fokus på danske sange, og en del af dem var lige til at skråle med på, så fællesarealet genlød af populære melodier og nye fortolkninger heraf. I alt deltog otte hold, der dog suverænt blev slået af 12f, der leverede en flot version af Kim Larsens Midt om natten.