Løftede hinanden i fællesskab

11. årg. på hyttetur i Tydal

04.09.2021 14:37 | Kategori: Nyheder

Det er spændende at starte på en ny skole, men samtidig kan det også opleves som lidt nervepirrende, for der er mange ting, der skal falde på plads. En af de vigtigste er at føle sig tryg i sin nye klasse, og blandt en række andre arrangementer organiserer skolen derfor hvert år en hyttetur til Spejdergården i Tydal for hele 11. årg. Her er der knald på de sociale aktiviteter, og med alle mulige former for lege, spil, madlavning, sjov og hygge kan det ikke undgås at lære nye sider af ens klassekammerater at kende - eller af sig selv, for den skyld.

Der blev således spillet bold, sunget og soppet til den store guldmedalje, og lærere og elever beretter om lange sensommeraftener og masser af god energi, der lover en god start på et dejligt gymnasieforløb.