Halløj i skolekøkkenet

Venskabsbesøg fra Bretagne

03.05.2018 15:04 | Kategori: Nyheder

Det var en glad flok elever fra Bretagne og Duborg-Skolen, der den 24. april samledes i skolekøkkenet for at fejre afslutningen af en uges udveksling med fælles tilberedelse og fortæring af det fineste, det danske køkken har frembragt: Hot dogs med det hele - og så lidt grøn salat for at dulme samvittigheden. Ugen havde ellers budt på et begivenhedsrigt program, som gav de bretonske gæster lejlighed til at se de forskellige egne af og seværdigheder i vores smukke landsdel - for det meste i bragende solskin. Bretonernes besøg var kulminationen på den udveksling, der startede med vores eget besøg hos det bretonske mindretal i Frankrig, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde til efteråret.