Fred som simulation

Seks Duborg-elever til MUN-SH i Kiel

18.03.2018 20:09 | Kategori: Skolebladet

Fra den 8.-12. marts udsendte Duborg-Skolen seks velforberedte diplomat-spirer til årets FN-simulationsspil i landdagen i Kiel. Her skulle de unge agere diplomater og i samarbejde med andre unge diskutere og løse internationale kriser og situationer. I alt 430 unge fra hele Slesvig-Holsten deltog, og de skulle bl.a. være med til at finde kompromiser med hinanden i FN's sikkerhedsråd, i generalforsamlingen samt det økonomiske og sociale råd - en udfordring, der krævede handlekraft, situationsfornemmelse og udholdenhed af de unge, der agerede professionelt og gik højt op i at få det hele til at lykkes.