Fortællinger fra riget i midten

Stor interesse for Kina-udveksling

07.05.2017 18:05 | Kategori: Nyheder

På Duborg-Skolen er man stolt af sin internationale profil, som bl.a. giver sig udslag i en række populære udvekslingsprogrammer med skoler i mange forskellige lande. Seneste skud på stammen er udvekslingen med en skole i Changsha i det østlige Kina, som de tilknyttede lærere Morten Meisner og Ida Deichmann præsenterede på et infomøde for 11. og 12. årgang den 24.04. Til det formål havde de inviteret fire piger fra Sønderborg for at fortælle om deres egen udveksling til Kina. Det blev til en beretning, der bevægede sig meget på det personlige plan og gik rent ind hos Duborg-eleverne, der blev smittet af den levende fortælling om at møde mennesker, der er så forskellige fra en selv, og blive inviteret indenfor som en del af deres familie i den tid, udvekslingen varer. Vi glæder os til at høre mere om projektet!