Faust som global player

Tysklærere på efteruddannelse

16.09.2018 20:04 | Kategori: Nyheder

Tidligt fredag morgen den 7/9 mødtes seks glade tysklærere for at tage på efteruddannelse i Weimar, den tyske klassiks hovedstad. Her gik tre forrygende dage med at suge nye input til sig om tysk litteraturs mest læste (og mest misforståede?) værk. Man blev klogere på dramaets baggrund, dets tilblivelse og de litterære kilder, som forfatteren gjorde brug af - alt sammen med det mål for øje at kunne skabe en mere levende litteraturundervisning for skolens elever, for hvem Goethes Faust er korridoremne fra næste år og tre år frem.