Etapesejr til 9. og 10. klasse

52 dimittender i fællesskolen

18.07.2017 19:34 | Kategori: Nyheder

Også 9. og 10. klasse har haft en travl tid med eksamener og forberedelser af disse. Eleverne har svedt over deres noter, mens lærerne har lagt sig i selen for at få dem til at klare skærene og præstere så godt som muligt, når de skulle testes i hhv. 9 og 10 års stof i hovedfagene. Disse anstrengelser var lykkeligt overstået den 10/7, da 52 glade dimittender glad kunne tage imod deres afgangsbeviser og lade sig hylde af den stolte familie og skolens lærere. Nu gælder det om at komme videre - en del på efterskole eller andre steder i uddannelsessystemet, mens størstedelen fortsætter i Duborg-Skolens 11. årgang for at opnå en studentereksamen, der giver adgang til studier i både Danmark og Tyskland. Men først: en velfortjent sommerferie til alle!